Rodskov

Beskrivelse

M2 forener visionær arkitektur med naturskønne omgivelser i Kalø Vig Parken. De 25 byggegrunde ligger kun 20 minutters kørsel nord for Århus og flere af grundene har en flot udsigt over bugten. De grønne arealer vil snart danne rammen om M2s nyskabende og anderledes huse, og helhedsplanen er dynamisk struktureret. Grundene ligger i Rodskov ved Rodskovvej i naturskønne omgivelser med udsigt over bugten. Husene bugter sig igennem det bakkede landskab og forskudte hække giver både plads til lukkede haver same et sti- og vejsystem som fungerer som opholds- og legeareal. Grundene er mellem 750 og 1.000 kvadratmeter, og grundprisen er 975.000 kr. på 1. etape i Kalø Vig Parken.

 

I Kalø Vig Parken vil naturen udgøre en vigtig bestanddel i beboernes liv. Lokalsamfundet skaber mulighed for fællesskab og oplevelser, da der både i Rodskov og i de øvrige nærliggende byer hersker en hyggelig og livlig bystemning. Området byder på et rigt kultur- og fritidsliv og med åbningen af Søften-Skødstrup motorvejen i 2008 kommer bylivet i Århus endnu tættere på.

 

Kalø Vig Parken ligger i Rodskov, der hører Syddjurs Kommune. Den består af en række mindre bysamfund, der ligger spredt rundt omkring i det smukke bakkelandskab på Djursland. Hver by har sit særpræg, og de korte afstande mellem byerne skaber nærhed og frit valg mellem daginstitutioner, skoler og aktiviteter. Sportshaller og foreninger af alle slags tilbyder dig og din familie en mangfoldig dagligdag, og Kalø Golfcenter ligger kun 5 km borte med en spændende og udfordrende 18 hullers bane samt 9 hullers 'Pay n Play' parkbane. Serviceområdet er veludviklet med dagpleje, daginstitutioner og flere gode skoler.