Svendborg

I Vindeby på Tåsinge har M2 opført en række huse midt i en unik og smuk natur, som grænser op til grønne områder i udkanten af byen. Alligevel er der kort afstand til indkøb, skole og pasningsmuligheder, og med broen over Svendborgsund er man tæt på forretninger og faciliteter i hovedstaden i det sydfynske øhav.

 

De sidste 5 til 10 år har der været stor byggeaktivitet i Vindeby, alligevel har byen beholdt sin charme, og beliggenheden helt ud til Svendborgsund gør nye byggegrunde eftertragtede. M2 grundene ligger kun 300 m. fra skov og vand, og i byen findes en god skole, en sportshal samt andre fritidsfaciliteter. Lystbådehavnen er et yndet udflugtsmål. Det samme er resten af Tåsinge, der er en frodig ø med levende hegn, frugtplantager, skove, strande og idylliske landsbyer med gadekær. Det er også på Tåsinge, at Valdemar Slot ligger. Endevidere kan man opleve et herregårdsmuseum, et museum for lystsejlads, et legetøjsmuseum, en folkemindesamling om Elvira Madigan og Sixten Sparre samt skipperbyen Troense med lystbådehavn og fredede bindingsværkshuse fra 1700 tallet.

 

I Svendborg er de krogede gader i bykernen og torvets udbud af specialbutikker naturligt forbundet med havnefrontens caféer og restaurenter, hvilket altsammen er med til at give byen en helt særlig stemning. Der bor cirka 43.000 indbyggere i Svendborg Kommune, der råder over hele 131,9 km. kystlinie og rummer en lang række muligheder for at dyrke sport. Tilsammen giver Svendborg og Tåsinge mulighed for at  dyrke stort set alle sportsgrene herunder boksning, håndbold, kajak, golf, kampsport, ridning og selvfølgelig sejlsport, ligesom det er muligt at lære at flyve i én af de to flyveklubber på Tåsinge. Skatteprocenterne i Svenborg Kommune er i 2007 26,09 (kommune) og 1,07 (kirke).