Arkitektfirmaet CF Møller_Zip House

NavnZip House
ArkitektArkitektfirmaet C. F. Møller
Størrelse (m2) 70/90/110
Terrasse (m2) 18/21/23
Kælder (m2) -
Vognly (m2) -
Etager1
Taghældning°15/25
Badeværelser1/2
Soveværelser2/3/5
Stuer1
Grundplan (m2) 70/90/110
Højde (m.)5
Længde (m.)15,2
Bredde (m.)10,9/15,6


Med Zip House har Arkitektfirmaet C.F. Møller skabt et fristed med plads til fordybelse, fest og fællesskab. Sommerhuset er bygget op omkring to forskudte blokke, som spiller sammen med den skulpturelle formgivning. Blokkene står som to gyldne kunstværker i landskabet og fletter naturligt udeliv og indeliv sammen, hvilket understreges yderligere af de store glaspartier.

Inde går den enkle, men skulpturelle formgivning igen. De højloftede rum ledsages af store vinduer, og de sørger for masser af lys i alle rum. Fællesarealer er placeret i sommerhusets ene fløj, mens entré samt bad og soveværelse udfylder pladsen i den anden. Soveværelset kan efter ønske opdeles i to mindre rum. Sommerhuset rummer også en hems, hvor familiens yngste kan falde til ro under ovenlysvinduet med kig til stjernerne.

Hemsen er placeret i forbindelse med fællesrummet, der indeholder køkken, spiseplads og stue. Køkkenet løber langs den ene væg, og det kan forlænges i et udekøkken på den ene af sommerhusets tre terrasser. Grundmodulet på 70 kvadratmeter kan udvides med yderligere moduler, der indrettes efter behov. Zip House kan således skræddersys fra starten eller udvikle sig i takt med behovet for ekstra børneværelser eller personlig wellness.

Alle M2s huse rummer en vis grad af fleksibilitet, når det gælder materialer, indretning og størrelse. Kontakt M2 for at høre nærmere om mulighederne for at tilpasse dette hus.