Arkitektfirmaet CF Møller_Vip House

NavnVip House
ArkitektArkitektfirmaet C. F. Møller
Størrelse (m2) 80/110/140
Terrasse (m2) 7/54
Kælder (m2) -
Vognly (m2) -
Etager1
Taghældning°25
Badeværelser1/1/2
Soveværelser3/4/5
Stuer1/2/2
Grundplan (m2) 80/110/140
Højde (m.)5
Længde (m.)14,5
Bredde (m.)11,3


Der er skævet til de geometriske grundformer i Vip House, hvor Arkitektfirmaet C. F. Møller har udfordret den klassiske femkant og tegnet et meget utraditionelt sommerhus. Den stramme arkitektur er præget af enkle linier, hvor skift i materialer og indhak tilfører sommerhuset lethed og karakter.

Ønsket har været at udviske grænserne mellem ude og inde, og det funktionelle sommerhus rummer plads til alle den moderne families behov. Vip House findes i tre varianter, hvor grundtanken er den samme: En aflang fælles opholdszone suppleret af et varierende antal værelser. Indgangen til Vip House sker enten gennem entréen eller den store terrasse. De fører begge direkte ind i det store opholdsrum, hvor facaden udgøres af et stort glasparti, der får omgivelserne til at fremstå som et levende maleri.

Hovedbygningen rummer ligeledes to soveværelser samt et badeværelse, og da loftet går til kip, kan der etableres en åben hems med otte ekstra sovepladser. Ekstra plads er der også mulighed for i de to større udgaver af Vip House. I varianten på 110 kvadratmeter er der fire værelser plus en ekstra terrasse, mens Vip House på 140 kvadratmeter har yderligere en terrasse, badeværelse samt et større opholdsrum.

Alle M2s huse rummer en vis grad af fleksibilitet, når det gælder materialer, indretning og størrelse. Kontakt M2 for at høre nærmere om mulighederne for at tilpasse dette hus.