CEBRA_Plus House

NavnPlus House
ArkitektCEBRA
Størrelse (m2) 120
Terrasse (m2) 27/27
Kælder (m2) -
Vognly (m2) -
Etager1
Taghældning°30
Badeværelser2
Soveværelser3
Stuer2
Grundplan (m2) 120
Højde (m.)4,5
Længde (m.)15,6
Bredde (m.)9,3


Godt design er ofte lig med enkelt design. Den filosofi har CEBRA været enige i, da de tegnede Plus House. Med udgangspunkt i det klassiske saddeltagshus omdanner arkitekterne Plus House til et moderne og stilrent sommerhus ved hjælp af enkle virkemidler og kontrastfyldte materialer.

Opbygningen er centreret omkring to akser, der skærer hinanden midtpå, og herved opstår et soldæk, der visuelt skærer sig igennem huset og ophæver grænsen mellem inde og ude. Åbningen til kip udfordrer traditionerne inden døre, hvor der er lagt vægt på at skabe plads til samvær. Det 35 kvadratmeter store fællesrum med integreret køkken er placeret i husets centrum, hvorfra der er adgang til alle øvrige rum.

På den ene side findes forældreafdelingen med soveværelse og eget badeværelse, mens der er værelser til børn og gæster på den anden side. Hertil kommer et ekstra badeværelse. Det ligger ved indgangen, så det er i umiddelbar nærhed af terrasse og have.

Den funktionelle indretning og det tidløse ydre skaber oplevelser for de mennesker, der opholder sig i huset eller på en af de store terrasser. Det sorte og hvide træ indrammer de store vinduespartier, der gennemlyser Plus House og giver perfekt udsigt over omgivelserne.

Alle M2s huse rummer en vis grad af fleksibilitet, når det gælder materialer, indretning og størrelse. Kontakt M2 for at høre nærmere om mulighederne for at tilpasse dette hus.