Hjælp til 3D Rundtur

For at kunne se 3D Rundture i M2s huse skal du bruge en plug-in fra TurnTool, som skal installeres i din browser. Dette skal kun gøres første gang, du vil se en rundtur.

Hvis du bruger Internet Explorer, er det vigtigt, at du har installeret de allerseneste opdateringer til browseren fra Microsoft. Enkelte opdateringspakker har givet problemer i forhold til Turntool-plugin'en. Gå ind på www.windowsupdate.com for at checke, om du er opdateret.

 

Første gang du vælger M2s 3D Rundture, vil siden vise en knap, hvor der står "Installer TurnTool Viewer", eller en gul informationsbar i toppen af siden. Dette kan variere lidt afhængig af, hvilken browser du bruger og hvilket sprog, din maskine er sat op til. Når dette plug-in er hentet, vil der komme et vindue, som beder dig bekræfte, at du vil installere. Dette skal du acceptere ved at klikke "OK".

Hvis du bruger en PC, hvor du ikke har rettigheder til at installere software, f.eks. en arbejds-PC, er det muligt, at siden ikke beder dig installere dette plug-in. I dette tilfælde bør du kontakte en administrator eller IT-supporter og bede om hjælp med at få det installeret.

Skulle der stadig være problemer, kan du ominstallere plug-in ved at slette mappen "C:\Programmer\TurnTool" og derefter genindlæse siden. Stien til mappen kan variere alt efter din opsætning, og du bør kun gøre dette, hvis du er sikker på, at du har fundet den rigtige mappe, ellers bør du spørge om hjælp.

 

Hvis du stadig ikke kan få vist vores 3D Rundtur kan du skrive til os, og vi kan hjælpe dig med problemet. Når du skriver, er det en stor hjælp, hvis du samtidigt giver os følgende informationer om din computer og problemet:

- Operativsystem (Windows XP, Windows 2000 osv.) 
- Hvilken brugertype du er logget på som (Administrator, Superbruger, Bruger)
- Browser samt version (Internet Explorer 6.0, Mozilla 1.5)
- Hvilken rundtur der ikke virker, såfremt der er tale om en bestemt
- Evt. et screenshot af den side som ikke fungerer

Informationerne samt fejlbeskrivelsen kan sendes til

info@m2.dk