NavnTwin House
Arkitekt3XN
Størrelse (m2) 175
Terrasse (m2) 0/18/36
Kælder (m2) -
Vognly (m2) -
Etager1
Taghældning°35
Badeværelser2
Soveværelser4
Stuer1
Grundplan (m2) 175
Højde (m.)5,8
Længde (m.)20,7
Bredde (m.)8,5

 

Ved hjælp af enkle linier har 3XN skabt et hus med et smukt, minimalistisk udtryk, denne gang i form af en nyfortolkning af det nordiske længehus. Formgivningen af huset karakteriseres af rationelle og enkle byggeprincipper, hvor der er lagt vægt på enkelhed, funktionalitet og rummelighed.

Husets planløsning er opbygget i tre dele. To identiske værelsesfløje indeholdende husets vådrum og værelser, samt en stor, højloftet opholdsafdeling med køkkenalrum og stue. Husets centrale opholdsafdeling hænger visuelt sammen med terrasser på begge sider af huset, hvorved grænsen mellem ude og inde opløses og gør rumoplevelsen markant større.

Arkitektonisk er det den mørke farveskala, der er valgt. Facaderne er pudsede, beklædt med sortmalet træ eller muret op i en sort teglsten, og det mørke fortsætter på taget, som beklædes med tagpap eller sorte tegl. Det lyse opholdsrum står i kontrast til det mørke ydre, der understreges af opholdsafdelingens to store vinduespartier. Gavlenes horisontale vinduespartier understreger brugen af værelsesfløjene til hvile eller arbejde, og karakteristiske farvede glaspaneler binder gavlenes vinduesarealer sammen til et helstøbt motiv.